Teambuilding

Sang/kor teambuilding

Siden jeg blev færdiguddannet fra konservatoriet, har jeg lavet flere hundrede teambuilding-events med korsang for virksomheder. Oftest med gospel som afsæt, men alt efter ønske, kan andre genrer sagtens anvendes.

En teambuilding-seance med sang/kor er oplagt til personaledagen på arbejdspladsen. Teambuilding-arrangementet kan også stå alene som afbræk i kursusdagen eller som optakt til julefrokosten og kan f.eks. munde ud i lyd- eller videooptagelse eller koncert for kollegerne. Mulighederne er mange, så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 69103350 eller sende en mail.

Lav jeres egen firmasang >
Læs mere om musikalsk teambuilding >

Få en medrivende oplevelse med gospel og fællesskab!

Heidi Bisgaard introducerer deltagerne for gospelmusikken. Seancen startes med en kort opvarmning af krop og stemme og eventuelt rytmisk/vokal imitation. Herefter læres en række gospelsange, som kobles med f.eks. klap, bevægelse eller flerstemmighed, og deltagerne får en opløftende og sammenrystende oplevelse af fællessang.

Gospel teambuilding giver mulighed for at bryde grænser og være sammen med sine kollegaer på en anderledes og sjov måde. Ved flere end 50 deltagere anbefales det, at Heidi medbringer pianist. Ellers spiller hun selv og medbringer eget klaver og anlæg. Anbefalet varighed fra ½ til 1½ time.

– – –
Heidi levede i allerhøjeste grad op til vores forventninger og meget mere end det. Det var en fantastisk start på vores aften! Vi ku’ sagtens ha blevet ved en time mere 🙂 Ja, det har vi altså meget svært ved at tro, at det kan gøres bedre. KÆMPE STORE ROSER TIL HEIDI!!
Med venlig hilsen Randi Hvoslef Stjerne – Sikringskonsulent/ SafeGroup