Sang teambuilding for Dansk Sygeplejeråd på Hotel Koldingfjord
Fredag den 29. maj 2015 sang Heidi Bisgaard sammen med ca. 150 ansatte fra Dansk Sygeplejeråd – sygeplejersker, jurister med flere på Hotel Koldingfjord.Arrangementet var så stor en succes, at Heidi umiddelbart efter blev hyret til endnu et teambuilding event for fagforeningen.
Lørdag den 2. maj blev KorProjekt 2015 afrundet med en flot koncert i Tivolis Koncertsal. De 200 sangere blev ledet af instruktørerne Christian Ronsfeld og Heidi Bisgaard Jondahl, som også havde arrangeret og indstuderet numrene ved de forudgående prøver rundt i landet.
LEGO var begejstrede for gospel teambuilding med Heidi Bisgaard
Fredag den 10. april 2015 trodsede Heidi Bisgaard feber i kroppen og gennemførte teambuilding med gospel for ansatte hos LEGO i Billund. LEGO var yderst tilfredse med arrangementet, og de har allerede valgt at booke Heidi Bisgaard til en stribe teambuilding events i deres forskellige afdelinger.
Heidi Bisgaard satte gang i gospelfesten på Spøttrup Borg
Heidi Bisgaard & Gunnertoft Gospel Singers
Lørdag den 28. marts 2015 optrådte Heidi Bisgaard med landets bedste gospelkor; Gunnertoft Gospel Singers i en udsolgt riddersal på Spøttrup Borg. Heidi optrådte både som solist og korsanger og fik undervejs desuden gang i publikum med fællessang.
Gospel for fuld udblæsning! Alle sangere med hver sin fantastiske stemme var på skift fremme og synge solo og løftede taget på den gamle middelalderborg. Vores koncertgæster har prøvet meget; Allan Olsen, Poul Krebs, Lis Sørensen, Lars Lilholt mm., men denne lørdag aften blev Riddersalen forvandlet til ET stort fællesskab, takket været et fantastisk gospelkor. Stor tak til Gunnertoft Gospel Singers & Laura Kjærgaard. Alex Kirkegaard, Arrangør – efter koncert på Spøttrup Borg den 28. marts 2015
Sangerinden og korlederen Heidi Bisgaard er ankermand i Aalborg Gospel Kvartet. Heidi har mange års erfaring med gospel både som solist og dirigent, men også som instruktør til firmaevents med gospel. Heidi Bisgaard er bosat i Aalborg, og hun har ligesom resten af Aalborg Gospel Kvartet en konservatorium-uddannelse i bagagen.
Aalborg Gospel Kvartet synger en skøn blanding af kendte og mindre kendte gospelsange, og publikum involveres som regel undervejs i fællessang, så gospel-stemningen indfinder sig. Aalborg Gospel Kvartet medbringer eget anlæg og kan engageres til kirkekoncert, julekoncert, workshop, skolekoncert, firmafest, bryllup og lignende.