Om Heidi Bisgaard

Jeg er kandidat med speciale i rytmisk sang og korledelse fra Nordjysk Musikkonservatorium, og jeg brænder for rytmisk sang og vokalmusik både som udøvende kunstner og underviser.

Som sanger, arrangør og korleder i det anerkendte vokalensemble Vox 11, har jeg optrådt i ind- og udland og udgivet Cd-erne Take Off fra 2008 og Roots fra 2013. Nummeret To søstre fra Take Off blev i 2009 inkluderet på den amerikanske a cappella-opsamlings-udgivelse Sing V – Groovus. Herudover har Vox 11 været en del af DR2-udsendelsen En sang for Bayes (2012).

Jeg har medvirket  på en række udgivelser bl.a. som backing for Søs Fenger, Erann DD, Linda Andrews, Laura Kjærgaard og som solist i det professionelle gospelkor Gunnertoft Gospel Singers, hvis to udgivelser er solgt i mere en 185.000 eksemplarer.

Jeg har bred erfaring i at lave workshops med sangere i alle aldersgrupper og på alle niveauer. Bl.a. har jeg lavet kurser for SYNG, undervist på gymnasier, højskoler og efterskoler, coachet kor, lavet konfirmand-workshops og ikke mindst gennemført teambuilding med sang for danske virksomheder.

Privat er jeg gift og mor til to dejlige børn.

Gunnertoft Booking & Management.